Diverse

En uopfordret ansøgning kan skaffe dig dit næste job

En uopfordret ansøgning kan sagtens være vejen frem til dit næste job. At ansøgningen er uopfordret betyder, at den virksomhed, som du sender ansøgningen til ikke har slået en stilling op og ikke har bedt nogle kandidater om at søge en stilling. Så du har selv aktivt fundet virksomheden og valgt at sende en ansøgning, på trods af at de ikke har bedt om det. 

 

Uopfordrede ansøgninger kan sagtens betale sig

Der ligger flere undersøgelser på nettet, hvis du vil have evidens for at om det overhovedet virker at skrive en uopfordret ansøgning. Men det gør det. Kan man overhovedet være så heldig, kan man spørge sig selv – altså at sende en ansøgning til en virksomhed, som ikke har planer om at ansætte. Og netop dér, tager du måske fejl. Bare fordi virksomheden ikke har slået en stilling op betyder det ikke, at de ikke er interesserede i dine kompetencer, viden og erfaringer. Så det er bare om at komme i gang.

 

Motivation skal være i centrum

En klassisk fejl i mange ansøgninger er ofte at du tager udgangspunkt i dig selv og hvad du gerne vil. Ja, det er dig, der søger jobbet og dig der skal have det. Men du skal tage udgangspunkt i hvad du tænker at virksomheden har behov for. Så start med at tilsidesætte dine behov lidt og tænk over, hvad kunne denne virksomhed bruge for hjælp til? Det kan du finde ud af, ved at lave research, læse om virksomheden på deres hjemmeside og tale med folk som enten arbejder der nu, kender nogen der arbejder der eller nogen, der engang har arbejdet der. 

 

Hvorfor vil du gerne arbejde for os?

 

Det er det spørgsmål du skal svare på i din ansøgning. Virksomheden vil gerne vide hvorfor du har valgt dem og hvorfor du vil arbejde for dem. Og her må du altså under ingen omstændigheder bare skrive at det er fordi, at de er en kendt og stor virksomhed og giver mange muligheder til deres medarbejdere. Du skal vende tingene på hovedet og skrive hvad du kan tilbyde dem og hvordan dine kompetencer passer ind i deres virksomhed.  Det kan være – og er oftest – en svær opgave for mange mennesker at skrive ansøgninger. Man kan have læst litteraturvidenskab i 5 år og vide en masse om skrivekunst og hvad har vi og have zero chance for at skrive en god ansøgning. Fordi en ansøgning er faktisk et salgsbrev, og salg er en kompetence som skal trænes ligesom alt andet.